NNU rapport 28, 1997
Mejrup menighedsråd ved sognepræst
Jens Bach Nielsen.
Prøver udtaget og undersøgt
af Thomas Bartholin.
NNU j.nr. A7883.
Koret
Femten prøver af Quercus
sp., eg, er undersøgt. Heraf er 11 boreprøver udtaget
i tagets tømmerkonstruktion og 4 er skiver fra udskiftede tømmerstykker
fra en for nylig foretaget reparation af tagværket. Prøverne
er her nummereret 7028001-11, 7028024-27. Fjorten af prøverne kan
dateres. Seks af disse har yderste årring under bark bevaret og viser
samme fældningstidspunkt: Vinterhalvåret 1441-42. Der er intet
der tyder på, at de øvrige prøver ikke også er
fældet da. Iagttagelser, der kan tyde på, at disse fældninger
måske kan være begyndt allerede om sommeren 1441, er desværre
ikke helt sikre på grund af en vis nedbrydning i de yderste cellelag.
Den udaterede prøve indeholder
kun 33 årringe.
Skibet
Tolv boreprøver af Quercus
sp., eg, udtaget i tagets tømmerkonstruktion, er undersøgt.
Prøverne er her nummereret 7028012-23. Alle kan dateres. To af disse,
med yderste årring under bark bevaret, er fældet i vinterhalvåret
1512-13. Seks andre, ligeledes med yderste årring bevaret, er fældet
i vinterhalvåret 1515-16. Der er intet der tyder på, at de
øvrige prøver ikke også er fældet på disse
tidspunkter.
Størsteparten af prøverne
udviser en meget ensartet vækst. Dette forhold kan tolkes som de
er fremvokset i et og samme egekrat, det er sat på rod omkring 1340.
Svingninger i tilvæksten tyder desuden på, at krattet har været
udtyndet omkring 1375, 1395 og 1420. Hugsten i forbindelse med korets ombygning
synes ikke at medføre nogen tilvækstforøgning blandt
de tilbageværende træer og kan derfor være foretaget
som en renafdrift. De tilbageværende træer fortsætter
deres vækst med en minimal årringdannelse, ca 0,7 mm i gennemsnit,
som kun forkommer i en ekstrem tætvokset skov. I 1441-42 har man
således måske reserveret et stykke af skoven, som man har ladet
stå urørt, indtil der var råd til at ombygge skibet.
Denne ombygning begynder man at
forberede allerede i 1512, ved at fælde noget af tømmeret,
måske på et andet sted, fordi der er en tendens til at netop
dette tømmer vokser hurtigere end det de fælder i 1515, og
som vi således forestiller os kommer fra krattet. Tømmeret
fra 1512 lægges imidlertid på lager, idet det indgår
i samme fag, som tømmer fra 1515.
Tømmeret i koret er bilet fuldtømmer, medens det i skibet er savskåret halv- og kvarttømmer.
I øvrigt konstateres her, som mange andre steder, at tømmerets tilstand er bedre på nord- end på sydsiden.
I kataloget er anvendt følgende
forkortelser:
Fnr. = Fagnummer, regnet fra vest.
Fnr,1 = Spær.
Fnr,2 = Spærsko. (Tømmerstykke
i murbredde, på indre og ydre murrem, bærer spæret)
Fnr,3 = Spærstøtte.
(Lodret tømmerstykke fra spærskoens indersiden til spær).
N = Nordside, S= Sydside.
Kor
| 70280019
F1,1N 80+ca. 5 år, heraf 9+ca. 5 splintår. 1353-1432 e.Kr. Ca. 1441 e.Kr. 70280029
70280039
70280049
70280059
70280069
70280079
70280089
|
70280099
F7,3S 63+ca. 10 år, heraf 2+ca. 10 splintår. 1360-1422 e.Kr. Ca. 1441. 70280109
70280119
70280249
70280259
70280269
70280279
|
| 70280129
F17,1N 119+ca. 15 år, heraf ca. 15 splintår. 1367-1485 e.Kr. Ca. 1512. 70280139
70280149
70280159
70280169
70280179
|
70280189
F13,3N 170 år, heraf 24 splintår. Barkkant. 1346-1515 e.Kr., vinterhalvåret 1515-16. 70280199
70280209
70280219
70280229
70280239
|
Sorry! No English translation at present.